Sydamerika - mandag den 30. januar 2012

Cusco byrundtur

Tilbage

Vi vågnede ved 7-tiden og vi var sultne. Vi havde ikke fået aftensmad i går, så det var vel forståeligt. Vi kravlede i lidt tøj og gik ned, for at spise morgenmad.

Så gik vi tilbage på værelset, for at slappe af. Pludselig var formiddagen gået med ingenting, en halv fodboldkamp, lidt læsen og så videre. Vi satte os ned i fællesrummet ved hotellet, for at drikke en kop kokathe, inden vi blev hentet kl. 1. Men inden vi nåede at skænke theen op, stod der en ung fyr med billetter til os. Han havde sikkert også til opgave, at sørge for, at vi var klar, når bussen kom, for at hente os.

Bussen kom og vi skyndte os ombord. Vi kørte et stykke tid, samlede en enkelt mere op og blev derefter sat af tæt på den centrale plads, hvor en ung pige fulgte os hen til katedralen. Her blev vi tilsluttet et større selskab med andre, der også gerne ville have en engelsk guidet tur.

Vi startede i katedralen. Allerede her kunne vi konstatere, at ikke alle havde de fornødne adgangsbilletter. Det skulle man selv sørge for. Det var åbenbart ikke en del af turens pris. Vi sendte en venlig tanke til Hannibal Rejser, der havde sørget fint for os.

Katedralen i Cusco er fantastisk flot. Den er bygget i det 17. Århundrede og efter sigende er den bygget ovenpå en Inka-helligdom, som spanierne ødelagde i det 15. Århundrede. Vores guide, en ung fyr, ledte os kyndigt igennem katedralens forskellige områder med masser af malerier, træudskæringer, imponerende altre osv. Mange gange bad han os om at sætte os ned på nogle bænke, så han kunne fortælle en historie om udvalgte ting i katedralen. Det tog som regel under et minut, så lød det "This way please".

Hvis man ikke er vildt interesseret i forhistorien, så blev det en smule kedelig i det lange løb. Det kunne ikke blive ved med at fænge, at der havde været krige i fortiden, at inkaerne lå i krig med hinanden, spaniolerne gjorde deres indtog og der var religionskrige. På mange af malerierne var der personer, der åbenbart ikke skulle være der. Det var en malers stille protest. Så var det i øvrigt også normalt, at de hellige var tegnet som bjerge, idet bl.a. inkaerne anså bjergene for at være mindst lige så hellige som f.eks. Jesus.

Vi gik rundt et pænt stykke tid i Cuscos centrum og blev så samlet op af bussen og kørt ud af byen. Op i bjergene bag Cusco og omkring 400 meter højere op. Her så vi 4 forskellige inka-ruiner. Jeg må tilstå, at det var svært at blive imponeret, efter vi havde set Machu Picchu. Men vi fik da gået lidt i den halvtynde luft. Marie og jeg havde taget vores sandaler på, for vi regnede med, at det var en lille tur i byen. Der blev sendt et par venlige tanker til støvlerne, der stod og hvilede sig hjemme på hotellet.

Den sidste ruin, der lå tættest på Cusco, var den mest imponerende af ruinerne. Det var et stort område og der var benyttet mange meget store sten til at bygge det op. Inde over byen så det ud til, at det trak op til et større regnvejr, men vi nåede ikke at få noget regn i løbet af aftenen. I det hele taget må vi sige, at vejret virkeligt har været med os til nu.

Vi kørte ned til byens centrum og blev sat af tæt på den store plads ved katedralen. Marie og jeg havde ikke fået frokost i dag, så sulten begyndte så småt at melde sig. Vi blev lokket ind på en restaurant på pladsens 1. sal tæt på, hvor vi havde spist den første dag. Her havde de et meget varieret menukort. Marie fortalte dem, at hendes mave ikke var helt i orden, så hun ville gerne have cola til maden. De ville fluks sørge for noget medicin til hende og de kom med et stort krus the med citronmelisse i. Jeg så til min store overraskelse, at man kunne få øl med koka i. Da jeg spurgte tjeneren om, hvad det var, blev han vist lige så forbavset som mig. Men han kom fluks tilbage med en øl, der ganske rigtigt havde koka-blade udenpå. Den måtte jeg da smage. Nu havde vi jo fået koka-the på hotellet nogle gange, så det var let at genkende duften derfra. Øllet smagte lidt mere som champagne med en bitter smag. Det var slet ikke så dårligt. Jeg ville nok kalde det sparkling wine with coca i stedet.

Marie høstede et bjerg med spaghetti carbonara. Det havde virkelig form som et højt bjerg. Jeg bestilte en fyldt chili til forret. Der var så meget, at jeg næsten var mæt. Til hovedret havde tjeneren anbefalet en alpace med salsa. Det smagte også fint men jeg var stoppet, så jeg måtte give op, da jeg var nået halvvejs i hovedretten. Jeg må altså til at opgive de forretter!

Trætheden indfandt sig igen. Det var blevet mørkt men det var ikke særlig sent. Alligevel gik vi stille tilbage til hotellet og slappede af med lidt læsning og skriven dagbog, inden vi tørnede ind.

Vi havde fået besked om, at vores lokale kontaktperson fra rejseselskabet havde forsøgt at fange os et par gange, for at høre, hvordan vi havde det. Hun havde deklareret, at vi skulle på tur fra kl. 8 næste morgen. Det passede os fint.